Kjeld Lauritsen Hammond Trio feat. Tricia Boutté
Lørdag den 13. juni kl. 18
Kjeld Lauritsen har længe præsente-ret groovy musik med inspiration fra jazz, soul og blues.
Kjeld Lauritsen spiller på det store hammondorgel med fodpedaler og roterende Leslie højttalere, og er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer.
Guitaristen og sangeren Bo Møller har de senere år været en af de mest travle musikere på den danske jazz- og bluesscene. Han spiller både den rå blues og den følsomme jazz.
Trommeslageren Esben Bach er en af musiklivets skjulte helte. Med sit stilsikre spil er han en mester i de groovy rytmer, der er karakteristisk for den funky jazzmusik.
New Orleans er kendt for “sine musikerfamilier” hvor Boutté familien absolut er en af de mest kendte på vores breddegrader. Tricia Boutté begyndte sin karriere som sanger i en alder af fem år, og lærte de efterfølgende år at spille klaver, violin og trækbasun. Tricia’s repertoire dækker meget bredt med blues, soul, gospel, caribisk musik – kort sagt JAZZ.
Det er en stor glæde for os at byde velkommen til Tricia sammen med Kjeld Lauritsens trio, hvor hun vil demonstrere sin alsidighed og sit fantastiske drive.
