HP Lange Big Gumbo

Fredag d.13. juni kl. 15

I Feel Fine” hedder en plade fra 2019 med dette skønne bluesorkester. Og det er netop den følelse, man har under en koncert med HP Lange Big Gumbo.

HP Lange Big Gumbo har deres helt særegne stil og karakteristiske sound, der er omdrejningspunktet i musikken. Umiskendelig blues, men tilsat cajun og mountain music, fiddle og banjo i passende mængder.

Til deres koncerter skaber bandet med deres høje energi og fremragende musikere en fest og en intensitet på scenen og blandt publikum.

HP Lange har været på musikscenen i snart 40 år. Han har modtaget de priser, der er på den danske bluesscene. Bluesorkestret har været på landevejen siden 2016.

Ud over at beskæftige sig med musik elsker HP Lange at lave mad. I midten af 90’erne boede han en periode i New Orleans, hvor han lærte at lave egnsretterne Gumbo og Jambalaya.

Spilleglæde er en altafgørende drivkraft

Besætning:
HP Lange – vokal, guitar & banjo
Dave Stevens – bas
Jens K. Dam – trommer
Thyge van Dassen – fiddle

Scroll to Top