- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Olivier Antunes/Thomas Fonnesbæk/Esben Laub von Lillienskjold/Hans Ulrik

Fredag den 21. november kl. 19.30
Olivier Antunes/Thomas Fonnesbæk/Esben Laub von Lillienskjold/Hans Ulrik
Disse fire fantastiske musikere vil fylde Mørkhøj Park med liflige toner fredag den 21. november
Olivier Antunes er pianist og organist ved Elias-kirken på Vesterbro Torv i København.
Han har fransk-portugisisk baggrund, og har spillet med Jesper Thilo gennem flere år.
Olivier Antunes er af kolleger og musikkritikere anerkendt for sit sublime og ekspressive udtryk, som oprindeligt er inspireret af Oscar Peterson, men også med påvirkninger fra Herbie Hancock og Keith Jarrett.
Olivier Antunes har medvirket i flere teaterforestillinger som kapelmester, bl.a. Maskerade på Det Kongelige Teater og Diktatoren på Nørrebro Teater.
Den danske superbassist, Thomas Fonnesbæk, begyndte at spille kontrabas som 12-årig. Han har spillet sig ind i en verdenselite af jazzmusikere. På de hjemlige breddegrader er han bl.a. kendt for sit duo-samarbejde med sangerinden Sinne Eeg og pianisten Thomas Clausen.
Thomas er en fascinerende musiker, der med sin varme baslyd, udstråler både teknisk elegance og harmonisk følsomhed. Han spiller både sprudlende og virtuost, med brug af hele instrumentets register.
Espen Laub von Lillienskjold har altid været omgivet af jazz, og startede sin trommekarriere som 6-årig med undervisning efter at have bestået klappe – efter – prøven.
Espen Laub von Lillienskjold har slået sit navn fast som én af de mest spændende trommeslagere i tiden. Hans legende tilgang og særlige måde at komplimentere helheden af musikken på, er med til at skabe et helt unikt udtryk. Hans spil er raffineret, dynamisk og altid top musikalsk.
Han spiller med fremtrædende musikere, og listen over disse er alenlang. Han har givet koncerter over store dele af verden.
Hans Ulrik studerede jazzsaxofon på Berklee College of Music i Boston, og fortsatte derefter sin uddannelse i New York. Hans Ulrik er en anerkendt saxofonist og komponist, som har sat stort aftryk på den danske musikscene. Hans Ulrik har spillet med en lang række danske og udenlandske musikere. Han har medvirket på langt mere end 100 CD udgivelser, og modtaget flere priser både i ind- og udland.
Hans Ulrik er førstetenorsaxofonist i DR Big Band. Han mestrer foruden tenorsaxofonen en række andre træblæserinstrumenter, herunder blokfløjte, pennywhistle, sopransaxofon og klarinet
Aftenens menu: Braiseret nakkekam serveret i med sauce samt rodfrugrter. Dertil ovnbagte kartofler vendt med krydderurter samt hjemmebagt brød og smør.
