Esben Just Allstars Kvartet
Søndag d. 15. juni kl.15.45
Esben Just Allstars Kvartet med Esben Just i front er nu, efter i en årrække at have turneret landet tyndt med Sp-Just-Frost, Skipper-Just-Frost, Esben Just trio og Esben Just solo, dykket langt ned i den dybe traditionelle jazz. Dette i sammenspil med et sandt Allstarhold af musikere.
Stjerneholdet, der består af Niclas Bardeleben, Ole Skipper og Stefan Ringgive, repræsenterer både fornyelse og vedholdenhed til at holde musikken fra New Orleans både levende og relevant.
Esben har nærmest New Orleans som sin anden hjemby. Esben har derfor gjort pianostilen, der kommer fra “The Big Easy”, til et kendetegn og varemærke for sine koncerter rundt på landets scener.
Med respekt for traditionen vil stjerneholdet spille både frækt og funky. Der vil blive second-linet og palmcourt struttet, mens “the big bass drum” spiller et beat, der kan få de blinde til at gå og de døve til at danse og der bliver råbt “shallow water Mama”.
Stjerneholdet, når musikken bare spiller.
Besætning:
Esben Just – piano og vokal
Niclas Bardeleben – trommer og vokal
Stefan Ringgive – trombone
Ole Skipper – kontrabas
