Copenhagen Big Band

Solist: Mads Mathias

Copenhagen Big Band (CBB) fejrede i 2025, 20 års jubilæum. Bandet spiller et bredt repertoire lige fra Duke Ellington, Count Basie, Frank Sinatra til Stevie Wonder og Earth, Wind and Fire.
CBB har altid givet plads til nye arrangementer fra deres dirigenter og andre arrangører som Niels Jørgen Steen og Jesper Riis.
I anledning af fejring af 100-året for Dansk Jazz i 2026 vil CBB og Mads Mathias finde gamle arrangementer fra 30´erne og 40´erne frem, f.eks. med Karen Jønsson og Kai Ewans, og puste nyt liv i dem.

Mads Mathias har i løbet af de seneste år slået sit navn fast som en af de helt store, danske croonere. Han går lige ind i hjertet hos alle musikelskende sjæle med sin varme og knasende fløjlsstemme.
Mads Mathias henter inspiration fra legender som Frank Sinatra, Dean Martin og Nat King Cole, men har sin helt personlige stil. Han er en fremragende komponist og tekstforfatter, hvilket man kan høre mange eksempler på, både når han optræder med sit eget band og som solist med big band.

Mads Mathias
Scroll to Top