Pianobar: Lasse "Boogie" Jensen / Intimscenen

onsdag, 24. oktober 2018 - 20:00
Lasse Ebbeskov Jensen er ved at etablere sig som en af Europas bedste boogie-woogie-pianister og har gennem snart ti år optrådt i ni europæiske lande samt ved en række jazzfestivaler i Danmark. Sideløbende med boogie-woogien er han kandidatstuderende på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.
 
Lasse ’Boogie’ Jensen har syv år i træk underholdt på Bromølle Kro i forbindelse med Gladsaxe Jazzklubs årlige jazz-weekend. Under søndagens brunch har han underholdt sammen med pianist Tom Skovgaard. Og en forrygende koncert med boogie-woogie, ragtime, blues og jazz har hvert år fået den gamle krostue til at swinge af fryd.
 
Nu gæster Lasse jazzklubbens Intimscene, og mon ikke syv års Bromølle-deltagere vil stå i kø for endnu engang at lægge ører til pianistens klavertrylleri. The Boogie Dane kommer til byen.
 
Sted: Café Drop Inn/Kulturhus Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg

Dato: Onsdag d. 24. oktober 2018 kl. 20 - 22.

Dørene åbnes: 
19:30
Musikken starter: 
20:00
Medlemspris: 
50 kr.
Entre: 
80 kr.
Besætning: 

Lasse Jensen, klaver.