Gladsaxe Jazzfest 2018: Copenhagen Blues Brothers

fredag, 15. juni 2018 - 18:30
Copenhagen Blues Brothers leverer den vaskeægte Chicago Blues á la Elwood og Jake Blues – kendt fra kultfilmen The Blues Brothers. Orkestret besøgte Gladsaxe Jazzfest 2017, og det fyldte cirkustelt summede af god underholdning – og masser af dans. Et ’folkekrav’ om et genvisit var ikke til at tage fejl af. Fredag aften vil der således igen kunne lyttes til råswingende blues, rythm ’n blues og soulmusik, når den ni mand store besætning tager scenen i brug.
 
Det var en stor fælles kærlighed til soul- og bluesmusikken, der i tidernes morgen samlede musikerne i Copenhagen Blues Brothers. Bandet trykker den fortsat af i sorte jakkesæt, solbriller og slips – og der kan forventes en musikalsk cocktail af den til tider overraskende slags.
 
Spillested: ’Pladsen’, Søborg Hovedgade 80
Fredag 15. juni 2018, kl. 18:30 - 20:30
Musikken starter: 
18:30
Besætning: 
Per Hansen (vokal);
Emil Lillelund (vokal);
Tobias B. Uglebjerg (guitar og vokal);
Jens Zeuthen (bas og vokal);
Knud Mortensen (keyboard);
Anders Kramshøj Bonfils (trommer);
Roald Berg (altsax);
Tav Klitgaard (trompet);
Brian Thorsbro (tenorsax).