Charlies Blåhval /Gladsaxe Jazzklubs Intimscene

onsdag, 27. september 2017 - 20:00
Charlies Blåhval er et ungt og dynamisk brassband, der spiller musik som den kan høres i New Orleans. Bandet har rødder i Gladsaxe Musik- og Billedskole og vandt i 2015 prisen som årets Musikskole- ensemble.
 
Charlies Blåhval består af en knivskarp rytmesektion bestående af stortromme, lilletromme, diverse percussion samt sousafon. I front en sangerinde, to trompeter, en basun, tre saxer og en tværfløjte.
 
Charlies Blåhval leverer altid en fest med swingende rytmer og en dynamisk sceneoptræden. Stilen er baseret på gademusikken fra New Orleans – med moderne og ungdommelig indslag af pop og hip hop. Men stadig med fuld respekt for rødderne.
 
Charlies Blåhval har spillet ifm. mange festivals (fx Riverboat, Femø, Copenhagen jazz Festival), og er desuden et fast indslag på spillestedet Charlie Scotts i Indre By. Bandet har spillet jobs under et par New Orleans-ophold, og er efter seneste besøg hjemvendt mere swingende end nogensinde.
 
Sted: Café Drop Inn/Kulturhus Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg

Dato: Onsdag d. 27. september 2017 kl. 20 - 22.

Dørene åbnes: 
19:30
Musikken starter: 
20:00
Medlemspris: 
50 kr.
Entre: 
80 kr.