AFLYST: Generalforsamling 2020

fredag, 11. september 2020 - 19:00

Generalforsamling i Gladsaxe Jazzklub 2020  - ER AFLYST

 

Kære Medlemmer af Gladsaxe Jazzklub
 
For få minutter siden modtog jazzklubben en meddelelse om, at Festsalen i Høje Gladsaxe er blevet lukket af Gladsaxe Kommune.
Det har som konsekvens, at klubbens Generalforsamling 2020 ikke kan afholdes - den er AFLYST.
For 2. gang må bestyrelsen således aflyse arrangementet grundet Covid-19.
 
Gladsaxe Kommune skriver bl.a.:

Lige nu oplever vi opblussen af covid-19 i Gladsaxe Kommune, lige som i København og de andre kommuner omkring os.

Derfor bliver der sat en række ekstra tiltag i gang for at stoppe smittespredningen hurtigt.

I Gladsaxe er der stort set daglige smitteudbrud på skolerne, så det er nødvendigt at tage mere drastiske skridt i brug lige nu.

Derfor er det blevet besluttet, at udlån af skolernes lokaler til foreninger og andre arrangementer suspenderes fra 10. september og foreløbig til og med den 22. september. 

Dette betyder, at alle bookinger i skolelokaler samt Blaagaard aflyses i denne periode.

 

For musikerne, lyd- og lysfolkene, leverandørerne m.fl. er en aflysning med så kort varsel en trist omstændighed.

Og ikke mindst i lyset af, at det nu sker for 2. gang inden for et halvt år.

Bestyrelsen vil på førstkommende møde (ultimo september) drøfte den foreliggende situation.

 

PS. Jazzklubbens arrangementer i kulturhuset (Telefonfabrikken) afholdes indtil videre som planlagt i årsprogrammet.