Jazz med charme og troværdighed

Gladsaxe Jazzklub får på fredag besøg af en ung dansk sangerinde om hvem en jazz-anmelder bl.a. skrev: ”Mangesidighed og fin instrumentalkunst. Hun kan kunsten at bevare en stil og en stemning, ja, at blande kortene på den rigtige måde og så ellers holde godt fat i sig selv. Ja, det er en fornøjelse af opleve!”
Sangerinden, Kira Martini, er en god bekendt af jazzklubben. Senest har hun besøgt Gladsaxe i forbindelse med sommerens udendørs jazzfest, hvor hun deltog i en ’CD-release-fest’ med bluespianisten, Hans Knudsen.
Nu kommer den populære sangerinde så med sit eget hold.

I 2013 kom hendes gennembrud til jazz-genren med albummet “Kira Martini presents MARTINI*S”. Et album fuld af blæs, hjertevarme, og rytmer fra Brasiliens og New Orleans farvefulde universer.

Bandet bevæger sig rundt i både Bossa, Samba, New Orleans Funk, Choro, Traditionel Jazz og et par originale kompositioner skrevet af Kira Martini selv.
Kira Martini bevæger sig således rundt i både det brasilianske univers, i gamle  jazztravere samt smukke ballader. En fryd for ører og sjæl.

En vigtig og respekteret person på den unge jazzscene. Det er ’Martini-tid’, skrev en begejstret jazz-anmelder.

Arrangementet finder sted i kulturhus ’Telefonfabrikken’

Fredag den 09. oktober 2015, kl. 20.00 – 23.00

Dørene åbnes kl. 18.30 for spisende deltagere.
Madleverandør: ’Madbiblioteket’ i Søborg
Tilmelding:

Via hjemmesiden: www.gladsaxejazzklub.dk ,
e-mail: ivanklitte@gmail.com eller
direkte på telefon: 7172 2631

Besætning:

Kira Martini, vokal;
Ole ’Fessor’ Lindgreen, trombone;
Peter Marott, trompet;
Mads Søndergaard, klaver;
Chris Tanner, klarinet;
Joel Illerhag, bas og
Morten Ærø, trommer.